Profil

Jeg er uddannet psykolog fra Aarhus Universitet i 1991 og er autoriseret af Psykolognævnet og specialist godkendt i Klinisk Børnepsykologi af Dansk Psykolog Forening. Udover psykologuddannelsen er jeg også uddannet som socialrådgiver.  

Jeg har beskæftiget mig med en bred vifte af problemstillinger både vedrørende børn, unge, voksne , par og familier i mange år.  

I dag arbejder jeg dels på en dagbehandlingsinstitution for børn og familier, og dels arbejder jeg i min egen private praksis. Jeg har en bred og solid erfaring med at hjælpe mennesker med de vanskeligheder, der kan opstå i livet. Erfaringen er blandt andet indhentet fra Børne- og ungdomspsykiatri, Studenterrådgivning, og PPR, hvilket fremgår af nedenstående CV. Min erfaring fra disse arbejdspladser har givet en væsentlig og vigtig indsigt i rigtig mange forskelligartede problemstillinger.  

Målet med min psykologiske rådgivning og terapi er at yde en professionel hjælp, som kan være med til at bringe dig videre i dit liv på en måde, som giver dig nye handlemuligheder og som er med til at gøre en forskel for dig. Jeg er aktiv lyttende, undersøgende og giver feedback, og jeg giver ofte hjemmeopgaver. Jeg plejer at sige, at det vigtigste er det arbejde, der foregår imellem terapisessionerne.
Det forudsætter således, at du eller I er motiverede for at arbejde med jer selv, sådan at du/I får den forandring, som I ønsker I jeres liv. Jeg kan være en væsentlig katalysator for denne proces og mit arbejde er at facilitere, - det vil sige lette og muliggøre, at forandringen sker.

CV

Uddannelsesforhold:

2001   Specialistgodkendelse fra DPF i Klinisk Børnepsykologi 
1995   Autorisation som psykolog
1991   Cand.psych. fra Psykologisk Institut, Århus med speciale i Systemisk Familieterapi
1980   Socialrådgiver fra Den Sociale Højskole, Esbjerg
     

Særlige kurser og efteruddannelser:


2007 – 2011   International Diploma in Narrative Practice v. Maggie Carey and Narrative Practices Adelaide, Australia 
2007 – 2009   Vejledningsuddannelse i ICDP (International Child Development Program) ved psykolog Peter Westmark, Aalborg
1999   Supervisionskursus i børneneuropsykologi ved psykologerne Dorthe Damm og Inge Beese, Århus
1998 – 1999   Kurser i Kognitiv Terapi ved psykolog Merethe Mørch og ved psykolog Irene Oestrich
1995 -1997   Konsulentuddannelse i Systemisk Familieterapi ved psykolog Allan Holmgren, Dispuk i samarbejde med Nordjyllands Amt
1987   Kurser i afspænding og visualisering ved bl.a. psykiater John Smith, USA og psykologerne Bobby Zachariae og  Ask Elklit, Århus Universitet
1986   Basis årskursus i Gestalt og kropsterapi ved psykolog Niels Hoffmeyer, GIS, Sjælland
 

Beskæftigelsesforhold:

Fra 1997    Selvstændig praksis som bierhverv – Psykologisk Rådgivning og terapi Kirsten Worm 
Fra juni 2001   Psykolog ved Godthåbskolen, en dagbehandlingsinstitution i Aalborg Kommune
1998 - 2001   Psykolog ved Studenterrådgivningen ved Hjørring Seminarium og Vendsyssel Sygeplejeskole (deltid)
1998   Freelance konsulentarbejde ved Behandlingshjemmet Theodorsminde
1997   Freelance konsulentarbejde ved Institutionen for mennesker med Autisme, Vodskov
1997 - 2001   Psykolog ved Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Støvring (deltid)
1994 - 1997   Psykolog ved Rådgivningsafdelingen for børn og unge i Nordjyllands Amt
1993 - 1994   Psykolog ved Børne- og ungdomspsykiatrisk afd., Aalborg
1992 - 1993   Psykologvikar (børn og unge) ved Socialcenter Nord, Viborg Amt
1991 - 1992   Undervisning af mennesker med psykiske problemer i kreative fag ved Gallo- skolen, Århus
1980 - 1989   Primærkommunal rådgiver ved Fåborg socialforvaltning og ved
Områdekontor Midt i Århus i 3 år.
Hjemme-hos socialrådgiver ved Hadsten kommune.
Katrinebjergcentret, døgninstitution i Århus ,  i 4 år
Personundersøger ved Kriminalforsorgen, Århus i 4 år.
1974 - 1977   Kibbutzophold i Israel; au-pair i Norge, sygehjælper på Københavns Amts Plejehjem i Lyngby og på Abingdon Hospital, England.